Kernen i materialevalg til plastgear er at matche kravene til belastning, temperatur og slidstyrke i anvendelsesscenariet. De er hovedsageligt opdelt i tre kategorier: generel-plast, teknisk plast og specialplast til høj-temperatur. Generelle-plasttyper såsom nylon (PA) og polypropylen (PP) er lave-omkostninger og nemme at støbe, men deres styrke og slidstyrke er generelt gennemsnitlige. De er velegnede til applikationer med lav-belastning og kort-levetid, såsom legetøjsgear og hjælpegear i simple husholdningsapparater. Teknisk plast såsom polyoxymethylen (POM), polycarbonat (PC) og ABS-harpiks har høj styrke, overlegen slidstyrke og temperaturbestandighed. De er de almindelige materialer til plastgear og er velegnede til konventionelle transmissionsscenarier, der kræver lang levetid og stabilitet, såsom printere, bilinteriør og kernetransmissionsgear i husholdningsapparater. Specialplastik med høj-temperatur såsom polyetheretherketon (PEEK), polyphenylensulfid (PPS) og polyimid (PI) har høj styrke og høj temperaturbestandighed, der er i stand til at modstå medium til høje belastninger og barske miljøer. Men de er dyre og vanskelige at behandle, hvilket gør dem velegnede til applikationer med særlige krav, såsom automotive motorkomponenter, industrielt udstyr og medicinsk udstyr.
Designtrinene for plastgeartog omfatter: forståelse af togets arbejdsopgave og miljøforhold; udarbejdelse af et foreløbigt designskema og definering af hovedparametrene for geartænderne; udførelse af designberegninger for togparametrene; valg af præcisionsniveauet for plastgearet; udførelse af beregninger for at undgå rodunderskæring og spidsslibning; justering af centerafstanden for at opfylde minimumskravene til slør; kontrol af togets kontaktforhold; evaluering af togets bæreevne-; oprettelse af en geartogsparametertabel; og endelig tegning af gearprodukttegningen i overensstemmelse med DFM-designretningslinjerne for sprøjtestøbningsdelen.
Nøgledesignovervejelser for plastgearstrukturer omfatter ensartet vægtykkelse, undgåelse af skarpe hjørner, passende indstilling af forstærkningsribber og flange-navstrukturdesign. Generelt er vægtykkelsen af plastdele kontrolleret til omkring 3 mm. Variationsområdet for vægtykkelse bør være mindre end 25 % for materialer med lav-krympning og mindre end 15 % for materialer med høj-krympning. Skarpe hjørner bør undgås ved krydset mellem to vægge; der skal være afrundede hjørner. Den afrundede hjørnestørrelse er generelt 0,25-0,75 gange vægtykkelsen, men helst større end 0,5 mm. Forstærkende ribber øger gearets stivhed. Deres højde er typisk 2,5-3 gange vægtykkelsen, og deres tykkelse er 0,5-0,75 gange vægtykkelsen. Afstanden mellem ribberne skal være større end to gange hovedvægtykkelsen. Når gearet har en pladelignende struktur med en tykkelse større end 4,5 mm, bør det udformes som en væv og flange-nav struktur. Tykkelsen af flangen og banen skal være 1,25-3 gange tandtykkelsen. Banens tykkelse kan være lidt større end kanttykkelsen, og man skal passe på ikke at bore huller i banen.
Formdesignet til plastgear skal overveje flere nøglepunkter for at sikre støbningsnøjagtighed. Hulrummet og kernen skal placeres præcist ved hjælp af cylindriske tilspidsede indsatser. Porten skal være en punktlåge, placeret tæt på midten af gearet. Brug af et ulige antal porte (3, 5, 7 osv.) kan forbedre koaksialiteten. Ejektorstifter skal være jævnt fordelt under udkast. Til lejeområder anbefales et lige skubberørsudkast. Derudover er det nødvendigt at indstille en passende trækvinkel, placere ventilationsåbninger korrekt ved det endelige harpikspåfyldningssted og kontrollere antallet af hulrum, sædvanligvis 1, 2 eller 4 hulrum. For mange hulrum kan føre til nøjagtighedsafvigelser.
Med hensyn til nøjagtighed er nøjagtigheden af sprøjtestøbte plastgear relativt lav på grund af indflydelsen af forskellige faktorer såsom materialekrympning og sprøjtestøbningsprocesser, generelt ved eller under klasse 9-10 i den nationale standard, mens nøjagtigheden af slibende plastgear er på eller under den nationale standard 7-8. Referencestandarder inkluderer AGMA PT-standarden (Plastic Gear Tooth Profile) introduceret af ANSI/AGMA 1106-A97.
